Din tekst

Martin Luther og Katharina von Bora

-kirkeopgør, reformation og husligt fællesskab

 

Martin Luther blev født 1483 i Eisleben, hvor hans far var en driftig entreprenør, som havde store drømme om sin begavede ældste søns karriere. Martin skulle læse til jurist og løfte familien op i embedsstanden. Den unge mand tog grunduddannelsen; men hans interesser lå mere i retning af teologi, følsom og religiøst søgende, som han var. Et voldsomt tordenvejr under en rejse gjorde udslaget. Han aflagde et løfte til Sct. Anna om, at han ville gå i kloster, hvis han overlevede. Dette løfte holdt han til sin faders store fortrydelse.

Han afbrød jurastudierne, sagde farvel til den verdslige verden og blev optaget i den lærde augustinereremitterorden i klosteret i Erfurt. Her studerede han Bibelen med stor iver og kæmpede en eksistentiel kamp for at finde fred med sin Gud, at nå ind til den nådige side af Guds væsen. Han satte alt ind på sin sjæls frelse og blev en nidkær munk. I 1508 blev han sendt til i Wittenberg. I 1511 flyttede han permanent dertil og var med til at give byens universitet dets reformvenlige profil og gøre det til et af de toneangivende universiteter i Europa.

Luther fandt dog ikke den eksistentielle fred, han stræbte sådan efter, og gennem sine studier af Paulus erkendte han, at mennesket ikke kan gøre sig fortjent over for Gud, men troen alene frelser: at den retfærdige skal leve af tro, og at mennesket dermed er sat fri. Dette førte ham til et radikalt opgør med den katolske kirke, et brud der blev forstærket af, at han betonede, at alle mennesker er præster – er lige over for Gud. Luther udgav en række skrifter, som underbyggede hans indsigt, og fra omkring 1517, hvor han publicerede de berømte 95 teser, blev han den ledende skikkelse i reformationsbevægelsen, som satte Nordeuropa på den anden ende.

I 1525 giftede reformatoren Luther sig med adelskvinden Katharina von Bora, kaldet Käthe. Hun var 24 år gammel og havde i en årrække været nonne i cistercienserklosteret Nimschen; her havde hun levet et disciplineret liv som Kristi brud i kontemplation med bøn, Bibelstudier og salmesang. Men inspireret af Luthers skrifter, hans kritik af den katolske kirke og hans tanker om et kristen menneskes frihed flygtede hun i 1523 fra klosteret sammen med elleve andre nonner til doktor Luther i Wittenberg.

Det vakte i vide kredse forargelse, at en tidligere munk og en bortløben nonne således indgik ægteskab. Luther spøgte selv med, at det bestemt ikke generede ham at irritere både paven og Djævelen; om end det var en stor beslutning for ham at stifte familie, fordi han var bandlyst af paven og dermed havde kætterdøden hængende over hovedet som en konstant trussel. Men ægteskabet blev lykkeligt; doktor Luther og hans Käthe levede kærligt og hengivent sammen.

Käthe blev den energiske og myndige husfrue i Det sorte Kloster, hvor parret boede med deres seks børn samt et stort hushold bestående af slægtsmedlemmer, tyende, universitetsstuderende på kost samt mange tilrejsende gæster, som blev i dagevis. Ofte var der ved middagsbordet 30-40 munde at mætte. Det tidligere augustinereremitterkloster blev det centrale mødested for den reformatoriske bevægelse.

Det var Käthe, som var den praktiske leder af Luthers husholdning; hun stod også for familiens økonomi, og med tiden blev de ret velhavende. Luther selv var travlt beskæftiget med sit reformatoriske arbejde, og han beundrede sin hustru, - Mein Herr Käthe som han spøgende kaldte hende - for hendes driftighed og økonomiske sans. Hun var i gang fra tidlig morgen til sen aften. Ved siden af at være madmor i en stor selvforsynende husholdning drev hun et større landbrug med to gårde og et bryggeri. Ægteparret ramtes også af den store sorg: at miste to af deres børn, datteren Elisabeth der kun blev 8 måneder, og Luthers øjesten, Magdalena, der døde som 12-årig.

Væsentlige kilder til Katharina von Bora og hendes samliv med Luther er Tischreden, bordsamtaler fra det lutherske hjem, samt breve fra Luther. I bordsamtalerne møder vi en selvstændig hustru, som har sin egen stemme ved bordet, også om teologiske spørgsmål. I brevene møder vi en hengiven ægtefælle, som diskuterer stort og småt med sin hustru, og som betror hende alt. Han giver hende de kærligste navne: Allerheiligst Frau Doktorinn, Mein Morgenstiern in Wittenberg, Mein Herzliebe, og han driller hende med hendes konstante bekymringer for hans helbred og sikkerhed.

Katharina von Bora blev Luthers klippe. Deres familieliv inspirerede hans tanker om ægteskabet og familiens centrale betydning for et kristent menneske, der bør dyrke Gud i kald og stand. I det lutherske Nordeuropa blev parret et forbillede for præstegårdskulturen i sognene samt for det huslige samliv mellem mand og kone, baseret på et hierarkisk, men ligeværdigt partnerskab, hvor man gensidigt støttede hinanden.

 

 

 

Malerier af Martin Luther og Katharina von Bora af Lucas Cranach den ældre, 1526.

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk