Nyt foredrag sammen med Jens Grøn, violinist og tidl. forstander på Vestbirk højskole.
Kærlighed i en sen alder - formidlet gennem fortælling og fællessang
Vi havde begge mistet vores ægtefælle, da vi en vinterdag mødtes til et konvent ved Mossø, hvor jeg var med som gæst. Vi kom til at sidde ved siden af hinanden ved kaffebordet og begyndte på en samtale om vores tab af ægtefælle, og hvordan vi hver især havde reageret.
Jeg kendte Jens Grøn af omtale, fordi han var en markant højskoleforstander, da jeg selv var højskolelærer på Skælskør folkehøjskole i 1980erne. Min mand havde dengang et vist samarbejde med ham, og rent faktisk havde Jens besøgt os i forbindelse med, at han afholdt et Syng i den blå på vores højskole. Det havde jeg dog ingen erindring om.
Mødet i Mossø blev begyndelsen til en længere samtale, uden at vi dog umiddelbart derefter mødtes, selvom vi gerne ville. Corona-epidemien satte en stopper for det; men i stedet ringede og skrev vi til hinanden i en uendelighed, og vi blev hurtigt klar over, at vi var ramt af ”kærlighed i Coronaens tid.” Efter nogle måneder fik vi mulighed for at mødes, og dette bestyrkede kun denne følelse.
Meget binder os sammen på trods af en aldersforskel på 11 år: en grundlæggende fælles livsindstilling samt en tidlig barndom i grænselandet og det grundtvigske præstegårdsmiljø med en stærk sangtradition, og det er naturligt for os at synge sange og salmer og at lære nogen af dem udenad. Vi har så at sige sunget os sammen. Samtidig har vi været barn og ung i hver sin tidsperiode, hvilket har givet os vidt forskellige input og erfaringer.
I dette foredrag vil vi blande fortællingen om vores møde med de sange og salmer som har betydning for os, bl.a. Stine Pilgaards Fortabt er jeg stadig med den indledende verselinje: Vi mødtes i sne. Nogle af sangene synges i fællesskab, og Jens, som er uddannet violinist, vil akkompagnere på violin eller klaver.
En fortælling gennem sange og ord om at finde sammen i en sen alder.
